Kortvarig stress er kroppens naturlige reaktion på situationer, hvor der er brug for at mobilisere alle kræfter, fx for at undslippe en fare eller løse en vanskelig opgave. For at klare dette øges aktiviteten i det autonome nervesystem og produktionen af bl.a. hormonerne adrenalin og kortisol stiger. Det hører med til vores overlevelses-udrustning, at kroppen således kan sættes i alarmberedskab og i en begrænset periode er i stand til at yde sit yderste.
Når stress i dag er et stort problem i hverdagen for mange mennesker, hænger dette sammen med at flere og flere udsættes for langvarig stress. Kroppen og psyken får efter en stor præstation ikke mulighed for at slappe af og komme til kræfter igen, men vedbliver at være i en kronisk psykisk og fysisk alarmtilstand. Det kan starte en ond cirkel, hvor personens ressourcer nedslides mens presset fortsætter.
Fysiske symptomer på langvarig stress er fx: hjertebanken, rysten på hænderne, sved på indersiden af hænderne og svedeture, fordøjelsesbesvær, forhøjet blodtryk og puls, hovedpine, muskelsmerter, kronisk træthed, søvnbesvær, svimmelhed.
Psykiske symptomer er fx konstant fornemmelse af indre uro, rastløshed, øget irritabilitet, ubeslutsomhed, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Efterhånden kan der udvikle sig energiløshed, uoverkommelighedsfølelse, urimelige selvbebrejdelser og lavt selvværd, og tilstanden kan ligne depression.